Honningbiernes skadevoldere.

Bifamilier kan angribes af bl.a. ondartet bipest, europæisk bipest, stenyngel, lille stadebille og tropilaelaps-mider, trakémide, varroamide, nosema, kalkyngel og en lang række af andre vira. Bekendtgørelsen om bekæmpelse af skadevoldere hos honningbier omfatter regler, som skal begrænse spredning af bisygdomme, herunder regler for flytning eller overtagelse af bifamilier efter attestation af en uddannet kyndig biavler.

Begræns skadevoldere.

For at begrænse spredning af skadevoldere må flytning eller overdragelse af bier kun ske efter, at en kyndig biavler har synet bierne og udstedt en sundhedsattest. Desuden er det ikke er tilladeligt: at fodre bier i det fri; at anbringe honning, tavler og andet materiale, hvorfra smitte kan ske, når bier kan få adgang dertil; at flytte ubeboede bistader eller lade dem henstå på en sådan måde, at bier har adgang til dem, med mindre bistaderne er desinficeret; at opbevare brugte tavler, uafsmeltet voks, foder, eller honning på en sådan måde, at bier kan få adgang hertil; eller at anvende foder, der indeholder honning ved forsendelse af dronninger..

Bisværmefanger.

Bisværmen kan vælge at bosætte sig alverdens steder. Ofte hvor bierne vil være til gene for mennesker, f.eks. i en hulmur, udhuse og lofter mv. 
Det er derfor altid en god ide at få en biavler til at hente bisværmen, det bør ikke vente til i morgen eller til i eftermiddag. Når først bidronningen har accepteret sit nye bo og er kravlet derind, kommer hun ikke godvilligt ud igen og bierne bliver hos hende.